Metode til test af isolationsmodstand:
Påfør en jævnspænding (typisk 500V eller 1000V) til kablet og mål dets isolationsmodstand. Hvis isolationsmodstanden er under standardværdien (f.eks. 0,5MΩ), indikerer det en risiko for lækage. Denne metode er velegnet til indledende screening af lavspændingskabler, men kan ikke lokalisere lækagepunktet.
Metode til registrering af lækstrøm:
Brug en klemmemåler eller en dedikeret lækstrømsdetektor til at klemme kabelkappen eller jordledningen og måle lækstrømmen. Hvis strømmen overstiger en sikker tærskel (f.eks. 30mA), er yderligere undersøgelse påkrævet. Denne metode er velegnet til dynamisk overvågning, men kræver opmærksomhed på miljøinterferens (f.eks. elektromagnetiske felter).
Metode til registrering af delvis udledning:
Brug en høj-frekvent sensor til at fange partielle afladningssignaler i kabelisoleringslaget for at lokalisere lækagepunktet. Denne metode er meget nøjagtig, men udstyrsomkostningerne er høje, hvilket gør den velegnet til -dybdegående inspektion af højspændingskabler eller kritisk udstyr.
Metode til registrering af infrarød termisk billeddannelse:
Brug et infrarødt termisk kamera til at scanne kabeloverfladen og lokalisere lækagepunktet gennem temperatururegelmæssigheder. Denne metode kræver ikke strømafbrydelse og er velegnet til live-detektion, men den skal kombineres med andre metoder for at bekræfte karakteren af lækagen.
